Pago Del Vicario - Petit Verdot

Rosado

Fantastisk farve - fantastisk aroma ! Markant anderledes rosé, meget stofrig, fyldig og med anlæg til fedme. En druesort som næppe tidligere er set som rosé på disse kanter, men utrolig vellykket og en ny dimension til emnet.
 

Kr. 94,-

Pago Del Vicario - Monagos

I glasset er vinen nærmest sort. Duften er massivt koncentreret og flot krydret. Smagen er tæt og kraftig med tanker på oversøisk shiraz. Oplagt til den store bøf fra grillen.

 

Kr. 159,-

Diamon Tinto 2011, Bodega Tobia

Den røde Daimon er som sin hvide makker gæret i små træfade. Dette giver en relativ kraftig vin med tørhed og krydret nuancer af solbær, blomme, violer og kløver. Vinen er en udpræget madvin. Produceret på 50 % Temranillo og 50% Garnacha.

 

Kr. 109,-

Alma Tobia Rosado Barrique 2011

Bodega Tobia

Top spansk fadgæret Rosé produceret på på 55 % Tempranillo, 35 % Graciano og 10% Otras (Merlot) – nærmest samme blanding som den røde Alma Tobia. Efter fadgæring er vinen fadlagret i 5 måneder. Vinen hører til i den mørke og kraftige kategori af Rosé vine og har en smag og nuancer af jordbær og hindbær, med undertone kaffe og chokolade karakter . En vin der passer perfekt til kraftige fiskeretter, gris og kalv. De 2 foregående årgange har fået 90 point af Parker.

 

Kr. 149,-

Gran Reserva 2000

Bodega Tobia

Denne vin er er glimrende eksempel på at god Rioja vin kan gemmes i mange år. Vinene er fadlagret i 24 måneder på nye amerikanske og franske egefade. Vinen er derefter flasket uden at blive filtreret (for at bevarer mest muligt smag) i marts måned 2003. 
Vinen er produceret på 100% Tempranillo og har naturligvis noget alder, men også masser af elegance. Super lækker vin som stadig har power og bid. Kompleks, elegant og moden top Rioja.

 

Kr. 249,-

Elias Mora Chrianza

Den mest intense vin vi længe har smagt. Krydderier, bær, tannin, fad og elegance.  Virkelig en flot vin og ubeskrivelig kompleks. Noget frugt.

 

 

Kr. 179,-

Pago Del Vicario - Penta

Intens og fyldig duft med mange facetter. Smagen er kraftig og krydret men alligevel med en imødekommende blødhed som gør vinen bredt anvendeligt. Tidligere vinder af BT Guld og moderne spansk når det er bedst.

 

Kr. 94,-

Pago Del Vicario - Agios

Netop i Vicarios flagskib - Agios - kommer vi lidt nærmere et anstrøg af traditionel spansk stil. Vinens frugt står flot, fastholdt som kerne i en smal ramme af fransk egetræ. Stort anlagt vin med lang levetid - afdæmpet - med plads til nuancer og spændende aromatiske indfald.

 

Kr. 209,-

Daimon Blanco 2011, Bodegas Tobia

Denne fadgæret hvidvin med let fedme, har spændende toner af kanel og sød melon i duften. Derudover er der i smagen også undertoner af althea. Vinen er relativ kraftig. Produceret på 60 % Variedades, 30 % Malvasia og 10 % Tempranillo Blanco.

 

Kr. 109,-

Rioja Blanco Reserva 2009

Bodega Tobia

Oscar Tobia Blanco Reserva 2009 
Der er tale om en fadgæret hvidvin med let fedme og spændende nuancer af kanel og sød melon i duften. I smagen fremstår også undertoner af althea. Vinen er relativ kraftig og på spændende blend af 60 % Variedades, 30 % Malvasia og 10 % Tempranillo Blanco.

 

Kr. 149,-

Alma Tobia Tinto de Autor 2009

Bodega Tobia

Dette er storebroderen til Oscar Tobia og er en kraftigere, federe, mørkere og samtidig mere elegant stil. Vinen har nuancer af mørk frugt som svesker, mineraler, mentol og i baggrunden nuancer af kaffe, chokolade og lidt røget karakter. Produceret på 50 % Tempranillo, 35 % Graciano og 15% Otras (Merlot)

 

Kr. 329,-

Loxarel Sàniger Brut - Reserva

Indbegrebet af velproduceret Cava … fremstår SUPER ren i duften, med en næsten blød frugtighed og behagelig enkel intensitet. Usædvanligt veldrejet og usædvanlig lang eftersmag.

 

Kr. 99,-

Pago del Vicario - 50+50

Flot og stilfuld madvin. Cabernet Sauvignon og Tempranillo i flot balance - og med en vis seriøsitet. Lagret 12 mdr. i kaukasisk, fransk & amerikansk eg.

 

Kr. 129,-

Pago Del Vicario - Merlot Dulce

Dessertvin 0,5 l

Susana López Mendiondo har gjort dét som aldrig rigtig er lykkedes før. ... fremstillet en lækker intens og stofrig Merlot med afdæmpet sødme og et tørt strejf - lige tilpas til dessertbrug. Virkelig vellavet, flot og graciøs.

 

Kr. 109,-

Selección Crianza 2009, Bodega Tobia

Mørk og kraftig med lækkert fadpræg. I forhold til traditionelle Rioja er denne vin langt mere frisk med behagelig tanniner, intens frugt og flot fadpræg der er holdt i en fantastisk flot balance. 
Produceret på 80 % Tempranillo, 10% Graciano og 10 % Garnacha. Lageret 18 måneder på franske fade. 90 point hos Parker og årgang 2009 har fået Decanter Gold Award for bedste crianza fra Rioja.

 

Kr. 129,-

Oscar Tobia Reserva 2007

Bodega Tobia

Vinen der er opkaldt efter producenten selv, må være god, og det er den også. Vinen er produceret på 90% Tempranillo og 10% Graciano, der er lagret på fransk og ungarsk eg i 25 måneder. Der er masser af frugt i vinen, så den absorbere fadet flot. Vinen er kraftig og har duft og smag af røde kirsebær, violer og blåbærmarmelade, der er endvidere smag af tranebær og jordbær. Det hele afsluttes flot med en krydring af hvid peber og fennikel. 92 point hos Parker.

 

Kr. 179,-

Elias Mora

Tæt mørk farve på grænsen til sort. 

Toner af lakrids, røde bær og tobak i duften. God stramhed med lette tanniner og meget kompleks eftersmag med let tørt bid. 

 

Kr. 134,-

Loxarel "999" Brut - Rosat

Flot klar udfordrende farve. Masser af frugt i næse og i smag men skarpt holdt på plads af frugtsyren og det afstemte karboniske præg. Her er det i høj grad de ungdommelige frugtaromaer, som dominerer. En spændende, anderledes og HELT RIGTIG set Cava fra fremsynede folk med høje standarder.

 

Kr. 119,-